Bestil tid

Vi prioriterer tryghed
I klinikken vil du blive mødt med erfarenhed og professionalisme, da Lene har 25 års erfaring som gynækolog.
Du kan her på hjemmesiden se, hvilke behandlinger vi tilbyder. Vi opdaterer løbende patientvejledningerne.
Klinikken er en deltidspraksis og derfor har vi begrænset åbningstid.
Klinikken har åbent på onsdage og enkelte lørdage.
Telefontid: onsdage kl. 9-11
Sikker mail via lægevejen.
Vi glæder os til at møde dig og håber at du vil få en god og tryg oplevelse i klinikken.
Telefon 91 47 97 79
Hvis du skal have en abort kan du kontakte os direkte uden henvisning.
Du kan bestille tid i klinikken når du har fået en henvisning fra din egen læge (sygesikringsgruppe 1) eller som sygesikringsgruppe 2/privat patient/ patient på turistvisum i DK få følgende måder:
- Via onlinekalender "Lægevejen" som du finder i fanen øverst på hjemmesiden.
- Via telefon 91 47 97 79 i telefontiden.
Din henvisning gælder i et halvt år. Du kan bestille tid i telefontiden.
Du kan ikke bestille tid på sms eller via mail.
SMS påmindelse: du vil cirka 24 timer inden den aftalte tid modtage en SMS. Har du tid mandag, får du en SMS fredag.
Afbud:
gives til klinikken på telefon, via lægevejen eller på email info@rosgynklinik.dk. Ved udeblivelse uden afbud senest 24 timer før konsultation kræves et gebyr på 250 kroner.
Telefontider
Konsultation
Ekstra åbningsdage vil fremgå af lægevejen hvor du kan booke tid i vores onlinekalender.
Hvem er vi

Lene Paulsen
Speciallæge i kvindesygdomme
Speciallæge i gynækologi og obstetrik siden 2005.
Tidligere overlæge på Hvidovre, Hillerød og Herlev Hospital 2007-2022.
Subspecialist indenfor nedsynkning og inkontinens siden 2007
Ekspertfunktion indenfor fødselsbristninger.
Mangeårig operativ erfaring
1. januar 2023 overtager jeg klinikken i Støden 18 efter Pernille Danneskiold Lassen.
Sideløbende er jeg 1. december 2022 startet som overlæge på SUH Roskilde, Gynækologisk-obstetrisk afdeling. Her behandler jeg ambulante og akutte gynækologiske og obstetriske problemer og har ugentlige operationer. Særlig interesseområder er fødselsskader, nedsynkning og inkontinens.

Line
Klinikmedhjælper

Kristina
Klinikmedhjælper
Til daglig læser jeg medicin på Københavns Universitet.
Jeg interesserer mig særligt for gynækologi og obstetrik, hvorfor jeg er rigtig glad for mit arbejde ved Lene Paulsen.
Jeg vil, som de andre studerende, også være at møde på telefonen, i receptionen og evt. ved konsultationer. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i klinikken.

Sophia
Klinikmedhjælper
Til daglig læser jeg medicin på Københavns Universitet (begyndt kandidatdelen januar 2023) og arbejder udover her i klinikken også på et HIV-forskningsprojekt på Rigshospitalet. Du vil møde mig på telefonen og i receptionen, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen til klinikken.
Lægevejen
Hvis du får taget en blodprøve eller en vævsprøve i klinikken, så vil du modtage besked på mail om, at svaret er kommet. Du skal derefter logge ind via lægevejen.dk for at læse svaret.
Du kan se en video med en gennemgang af Lægevejen her: Om lægevejen.dk
VIGTIGT!! Henvendelser vedrørende akut sygdom, kan ikke finde sted via Lægevejen.dk. Du bør i stedet ringe til din læge.
Klinikken tilbyder
Kontakt og Find vej
Kontakt
Gynækologisk Klinik ved Lene Paulsen
Støden 18, 1. tv.
4000 Roskilde
Telefon: 91479779
info@rosgynklinik.dk
Ydernummer: 226343
CVR: 43659995
Klinikken er beliggende i den ene ende af gågaden i Roskilde.
Der er gode parkeringsmuligheder på Schmeltz Plads. Gå gennem Passagen og til venstre ned gennem gågaden, så kommer du lige ned til Støden.
Gå afstand fra Roskilde station ca. 15 min.
Der er elevator i ejendommen.
Link til Google maps her